Skal du købe cigaretter eller e-cigaret, hvis du vil spare penge?

E-cigaretter er blevet mere og mere populære over de seneste par år. En af de største grunde er, at de har fået et image, der siger, at de er mindre skadelige. E-cigaretter indeholder ganske vist ikke tobak, hvilket kan være yderst skadeligt, men de indeholder stadig mange af de andre skadelige kemikalier. Der er ikke lavet nok langsigtede undersøgelser til at konkludere fuldstændigt, hvorvidt e-cigaretter er sundere end cigaretter. Dog er der også et andet element: prisen. De fleste rygere er nok klar over, at smøgerne over tid koster mange penge. Så er det billigere at skifte til e-cigaretter?

Hvad er billigst?

Det kommer selvfølgelig an på detaljerne. Hvor du køber cigaretterne, hvilken e-cigaret, du køber osv. F.eks. kan en e-cigarets besparelse stige kraftigt, hvis du køber den rigtige væskebeholder, der kan holde længe. Hvis vi tager udgangspunkt i en artikel fra The New Republic, der lavede en sådan gennemgang, så finder vi ud af en række ting.

Først og fremmest er undersøgelsen fra USA og er dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med Danmark. Dog koster den gennemsnitlige pakke cigaretter omtrent det samme – 37,5kr i USA og 40kr i Danmark. Og e-cigaretter har også ca. det samme prisleje.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at medianprisen for en pakke Marlboro Reds (i 2014) var 6,38 dollars og hver cigaret giver ca. 1,9 milligram nikotin. En e-cigaret derimod koster mellem 15 og 20 dollars for et hylster, og den giver 6 milligram nikotin. Dermed er e-cigaretten omtrent 10 cents billigere end cigaretten (hvis man ikke medregner begynderpakken for e-cigaretten).

Herefter fremsatte de en graf, der viste, at hvis du ryger 12 cigaretter om dagen, vil du efter 51 dage spare mere på e-cigaretter end cigaretter. Denne dato er ikke helt den samme i Danmark, men ca. på 2 måneder vil du altså spare mere efterfølgende på e-cigaretter.