Sådan kan du holde din krop i gang til hverdag

Det er ingen hemmelighed, at det er sundt for både krop og sjæl at bevæge sig og at dyrke motion. Dog kan det føles som om, at det er svært at få gjort til en del af sin hverdag, hvis ikke du får lavet nogle gode og smarte rutiner. Alle har tid til at bevæge sig, så det handler bare om at få gjort det til en fast del af sin hverdag.

Hold dig i gang på dit arbejde

Rigtig meget af din uge går med at være på arbejde, og hvis du har et meget stillesiddende job, giver det sig selv, at du ikke får bevæget dig ret meget. Dog findes der er en løsning på det, for der findes faktisk forskelligt udstyr, som har til formål at få dig til at bevæge dig, imens du sidder og arbejder. Det er f.eks. en kontorstepper, en vippestol, en skrivebordscykel, et gåbånd eller en kontorcykel. En kontorstol virker f.eks. sådan, at du sidder på en cykel og kan aktivere dine ben, imens du sidder ved dit skrivebord og arbejder.

Det fungerer ikke som hård motion, men det er en rigtig god måde at holde sig aktiv på, så du ikke går helt i stå, når du er på arbejde.

Drop sofaen og gå en tur

Når du gerne vil starte let ud med at holde dig i gang, er det en god idé at gå nogle ture. Du plejer måske at sætte dig i sofaen, når du har spist aftensmad, men i stedet kan du tage ud på en gåtur. Ikke nok med at det er godt for din krop at holde sig i gang, så er det også rigtig rart at få noget frisk luft lige efter, du har spist og før du skal sove.