Sådan bliver dit rygestop lettere

Har du nogensinde overvejet at stoppe med at ryge? For langt de fleste er det virkelig svært at stoppe med at ryge, selvom de har lysten til det. Hvis du gerne vil forsøge at stoppe med at ryge, er der forskellige ting, der kan gøre det lidt lettere. Læs med her hvis du vil have tips til dit rygestop.

Overvej hvorfor du gerne vil stoppe

Når du gerne vil stoppe med at ryge, er det ikke nok at have lysten til det. Du er nødt til at finde noget motivation og viljestyrke frem. Når du skal finde din motivation, må du minde dig selv om, hvorfor du gerne vil stoppe med at ryge. Det kan også hjælpe dig, hvis du bliver fristet til at ryge på et tidspunkt midt i dit rygestop. Grunde til at stoppe kunne f.eks. være:

  • at du har børn og gerne vil stoppe for deres skyld

  • at du tænker på din egen sundhed

  • at du er træt af, at alt dit tøj lugter af røg

  • at du gerne vil spare alle de penge, det koster hver måned

Beslut dig for en dato for rygestoppet

Hvis ikke du beslutter dig for en bestemt dato for dit rygestop, gør du det nemmere for dig selv at udskyde det hele tiden. Hvis du derimod sætter kryds i din kalender på en bestemt dato, kan du gå og forberede dig både fysisk og mentalt på det, så der er mindre sandsynlighed for, at du fejler.

Trap ned med en e-cigaret

Det kan godt være svært at stoppe med at ryge fra den ene dag til den anden. En løsning på det problem kan være at trappe ned gradvist. Det kan du gøre ved f.eks. at skifte over til en e-cigaret. I e-cigaretter kan du selv vælge, hvilken væske der skal være deri og hvor meget nikotin, den skal indeholde. Derfor kan du trappe ned lidt efter lidt. Det gode ved e-cigaretter er også, at du kan købe det hele på nettet. Du slipper altså for alle besøgene nede på tanken eller ved købmanden efter cigaretter.

Tal med din familie og venner om det

Når du skal i gang med et rygestop, kan det være en god idé at inddrage nogle andre i det. Du kan f.eks. tale med din familie om det. Det kan nemlig være med til at motivere dig til at fortsætte, fordi der bliver langt et lille pres på dig. Nu skal du jo leve op til det, som du har sagt til folk, at du vil gøre.

Gør det sammen med en anden

En udfordring bliver altid lettere, hvis du gør det sammen med en anden. Hvis du kender en, der også har overvejet et rygestop, kan I aftale at gøre det på samme tid. På den måde kan I hele tiden være med til at motivere hinanden. Det ville heller ikke være sjovt, hvis den anden gennemførte, og du ikke gjorde. Derfor lægger du et godt pres på dig selv.