Sådan skaber du salg på din webshop uden at bruge penge

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt at komme rigtig langt ved at optimere nogle få punkter. Der er mange virksomheder, som har brugt rigtig mange penge på at få opbygget en rigtig flot hjemmeside. Men som stadig har problemer med, at kunderne har svært ved at finde hjemmesiden, og det påvirker deres salg i en negativ retning.

Salg er essentielt for din virksomhed, og du kan ganske enkelt ikke drive en virksomhed uden at sælge en eller anden form for produkt, ydelse eller service. For at få et salg skal du have skabt trafik indtil din hjemmeside. Mange tror, at det kommer af sig selv. Men det gør det ikke.

Det er her, SEO kommer ind i billedet. Search Engine Optimization handler kort fortalt om at optimere sin hjemmeside, så Google nemmere kan finde den, og hjemmesiden derved kommer til at ligge højt i Googles søgemaskine.

Hvordan kommer du til at ligge nummer 1 på Google?

Ja, det er et godt spørgsmål. Der findes flere måder at komme til at ligge nummer et. Allerførst skal det dog slås fast, at det er en langsigtet investering. At få vendt en placering langt nede på Google til at være blandt de tre første kan tage mellem 3-12 måneder. Men selvom det kan virke som en uoverskuelig tidshorisont, er det meget vigtigt, at du får det gjort, da det grundlæggende kan påvirke din virksomheds eksistensgrundlag. Vi har her på ehandelsguiden.dk fremhævet nogle af de vigtigste punkter, du kan gå i gang med, når du vil søgemaskineoptimere din hjemmeside.

Kvaliteten af din hjemmeside og brugernes oplevelse af din hjemmeside har stor betydning for din placering. Google vil gerne give brugerne det, de søger efter. Derfor betyder det meget, at Google kan se, at, når der er en kunde, der klikker ind på din hjemmeside, finder han eller hun det, de leder efter. Derfor skal du hjælpe Google med at vise, hvad kunden finder inde på din hjemmeside.

Det gør du ved hjælp af en keywords analyse. En keywordanalyse viser dig kort fortalt, hvilke ord der skal dominere dine tekster på din hjemmeside, så du får en god placering. Keywords er meget vigtige at have styr på, når det handler om SEO.

Få andre til at henvise til din hjemmeside

Troværdighed er virkelig vigtigt, når man snakker om SEO og Google. De såkaldte backlinks, som er henvisninger fra hjemmesider til hjemmesider, kan virkelig få din hjemmeside til at rykke højt op i placering. Det kan for eksempel være et blogindlæg med en guide, du har lavet, som bliver delt inde på andre sider, hvor de linker til din blog. Det viser Google, at du har leveret en hjemmeside med troværdigt indhold, hvor brugerne kan finde godt indhold.

Flot design og hurtig hastighed

Det sidste punkt i vores lynguide til, at SEO optimerer din hjemmeside, er, at du skal sørge for, at din hjemmeside tager ud fra sin bedste side. Det vil sige, at designet er flot og overskueligt, så det er nemt for kunden at finde rundt på din hjemmeside. Til sidst er det grundlæggende vigtigt, at du sørger for, at hastigheden er høj, så kunden ikke mister tålmodigheden og går ud af siden, før de har købt noget.