Pas på kontorartikler og kontormøbler med smarte løsninger, ikke venlige sedler

21/06/2021

Pas på kontorartikler og kontormøbler med smarte løsninger, ikke venlige sedler

21/06/2021
Kontorartikler og kontormøbler skal behandles ordentlig. Det giver sig selv. Desværre er det ikke ligefrem en ny trend, at vedligeholdelsen kan briste på arbejdspladsen. I har prøvet med små venlige skilte, men måske ikke med den store hjælp til følge. Hvad skal der så stilles op? Sjældent giver det mening at rejse en større kritik af brugen af kontorartikler. Når printeren f.eks. går i stykker, giver det ofte bedre mening at finde en løsning end at lave små venlige sedler eller skælde ud på hinanden.

Virker de venlige skilte?

Problemer med rod og misvedligeholdelse af kontormøbler kan håndteres med små, venlige sedler. De sørger for, at der ikke skal stå en sur ansat eller chef og skælde ud over misvedligeholdelse af printeren eller andet. De holder på den gode tone, samtidig med at problemet bliver afviklet. Hvis virkeligheden dog bare var så simpel. De venlige sedler er ofte ikke løsningen på problemet. Løsningen er heller ikke at råbe ad de ansatte eller at få en anden ansat til at råbe ad sine kolleger. I stedet skal der findes en løsning på problemet. Det kunne være ridser i gulvet, der var et problem. Så køb stoleunderlag, og få dem monteret på arbejdsstationerne. Få lavet en visuel beskrivelse til brug ved printeren. Ansæt en til at komme og klare køkkenet og anden rengøring et par timer hver anden dag eller lignende. I bevarer den gode tone, samtidig med at vedligeholdelsen af inventaret holdes i stik. Det giver ingen mening at hidse sig op over små problemer, som ikke burde have nogen betydning for jeres arbejde. Løsningen er sjældent særlig kompliceret, men bare krævende for de hårdtarbejdende ansatte.

Defekte eller snavsede kontormøbler og -artikler koster

Vigtigheden af at vedligeholde inventar, gulve, vægge, døre, printere osv. skal ikke underspilles. Men hvorfor bruge energi på noget, der kan løses hurtigt og nemt? Problemet med vedligeholdelse er sjældent større, end at der kan findes en smart løsning. En smartere løsning end de venlige skilte, som ofte bliver ignoreret. Der er rig mulighed for at ansætte en hjælpende hånd, som kan håndtere udfordringer med mindre rengøring og vedligeholdelse. De ansatte glemmer ikke at tage opvasken, fordi de er onde eller sure. De glemmer det, fordi de har travlt med at skabe værdi for virksomheden, institutionen eller organisationen. Deres fokus er på arbejdet, hvor det også meget gerne skulle være. Tid brugt på små vedligeholdsopgaver eller diskussioner derom er tid og penge tabt.