Kompatible lasertonere – Fordele & ulemper

Kompatible lasertonere bliver anvendt som aldrig før i laserprintere i privat- såvel som i erhvervsregi.

Det er i hvert fald en ting, man kan konstatere hos den anerkendte, danske webshop Pixojet.dk, som har 40 års erfaring med køb og salg af kompatible forbrugsstoffer til laserprintere og blækprintere.

Til trods for at både originale lasertonere og kompatible lasertonere tilbydes, så er det den sidstnævnte type af toner, som hundredvis af kunder dagligt strømmer til Pixojet for, for at klikke hjem.

Har du selv en laserprinter, og har du ikke tidligere anvendt kompatible lasertonere i din printer, så læs med længere nede, hvor vi beskriver fordelene og ulemperne ved at benytte kompatibel toner.

Kompatibel lasertoner – hvad er det?

Er du ikke bekendt med udtrykket ’kompatibel’, vil vi til en start lige slå fast, hvad en kompatibel lasertoner vil sige.

Det kan jo være, at uvidenhed har holdt dig fra at hoppe med på den kompatible bølge, som kan bringe store økonomiske fordele med sig.

En kompatibel lasertoner bliver fremstillet af en tredjepartsproducent og ikke af en printerproducent; i daglig tale kalder mange forbrugere derfor også de kompatible tonere for uoriginale tonere.

Fordele ved kompatible lasertonere

Billigere priser

Lasertonere har som hovedregel billigere udsalgspriser end originale tonere.

De lavere priser skyldes, at forhandlere, som eksempelvis Pixojet.dk, typisk ’kun’ er en forhandler af kompatible lasertonere, som de indkøber hos nøje udvalgte tredjepartsproducenter, som fremstiller tonerne.

Pixojet er hverken printerproducent eller producent af forbrugsstoffer til printere, hvilket HP, Brother, Epson, Canon m.fl. er.
Pixojet har derfor heller ikke de samme udgifter forbundet med research og udvikling af nye printere, hvilke typisk bliver dækket af dyre, originale lasertonere og blækpatroner.
Printerne udbydes så billigt som muligt i kampen om at vinde markedsandele på det konkurrenceprægede printermarked, så disse generer sjældent profit.

Fremragende udskriftskvalitet

Med kompatible lasertonere vil du opnå en udskriftskvalitet meget lig dén opnået ved brug af original toner, hvis tonerne er fremstillet hos nøje udvalgte tredjepartsproducenter.

XL tonerkapacitet

Udvalgte kompatible lasertonere fås i XL udgaver med ekstra stor printkapacitet, som ikke produceres af printerproducenterne.

Tilgængelighed

Kompatible lasertonere er i dag blevet lettilgængelige, hvorfor du nemt vil kunne finde en forhandler, eksempelvis Pixojet.dk, som vil kunne forsyne dig med nye tonere, når en udskiftning er påkrævet.

Ulemper ved kompatible lasertonere

Fejlmeddelelser

De fleste printer er fabriksindstillede til at kunne genkende uoriginale forbrugsstoffer, hvorfor meddelelser såsom ’Uoriginal lasertoner installeret. Erstat med original lasertoner’ eller lign. kan forekomme, når du isætter en kompatibel lasertoner i din printer.

Betyder dette, at kompatible lasertonere ikke virker så? Nej, langt fra.

I 9 ud af 10 tilfælde kan du vige udenom denne fejlmeddelelse vha. Pixojets problemløsningsguide, som ligger frit tilgængelig i webshoppen.

En fejlmeddelelse som denne har til formål at få forbrugere til kun at anvende dyre, originale forbrugsstoffer i sin printer, så printerproducenterne kan tjene penge på disse.

Forringet udskriftskvalitet hvis produceret hos den forkerte

Udskriftskvaliteten, som kompatible lasertonere leverer, kan variere alt efter, hvilken producent, der har fremstillet patronerne. Det anbefales derfor, at du nøje udvælger din leverandør af kompatible lasertonere.

Manglende kompatible lasertonere til nye printermodeller

Køber du en ny laserprintermodel, kan du risikere, at der endnu ikke er produceret kompatible lasertonere til den pågældende printer, hvorfor du til en start vil skulle anvende dyre, originale tonere.