Hvad er interim management

Interim management er kort fortalt et bemandingskoncept, hvor man løser aktuelle og ofte akut opståede problemer og udfordringer i en virksomhed. Det kan også være i forbindelse med varetagelse af et forandringsprojekt.

Årsager til at overveje at gøre brug af interim management kan være mange. Hvad end en virksomhed står med behov for akut projektledelse, krisehåndtering, opkøb, sammenlægninger, diverse omstruktureringer, ekspansioner eller turnarounds, eller simpelthen blot ønsker hurtig og umiddelbar vækst på et særligt område, så kan interim management meget vel være netop den løsning, der er brug for.

Ordet interim betyder midlertidig, og en interim manager er altså en midlertidig leder, der sættes ind som en ressource i en situation, hvor en virksomhed har brug for det. Det vil ofte være akut opståede scenarier, men kan også være en nøje aftalt og tidsbegrænset opgave. Konkrete eksempler på akutte situationer, hvor man ofte ser virksomheder gøre brug af interim management kan være hvis en central medarbejder pludselig opsiges, eller hvis der uventet opstår usædvanlig travlhed.

Et aktuelt eksempel kunne være lockdown under Coronakrisen. Mange virksomheder oplevede dette som en stor belastning. Der opstod akutte behov for omlægning, nytænkning, og muligheden for at ændre sit fokus og sine indsatser. Der sås også mange, som ikke kunne eller ønskede at fortsætte deres arbejde. Samtidig var der en hel del virksomheder, som oplevede eksponentiel vækst. For eksempel onlinehandel, men også producenter af redskaber som gummihandsker, håndsprit, mundbind og træningsudstyr til hjemmet. Der var helt sikkert mange af disse virksomheder – hvad end de havde uhyrligt travlt eller kæmpede for at overleve – som gjorde brug af interim management.

Interim management er altså mangefacetteret og kan løse opgaver og udfordringer på flere forskellige områder og i begge ender af skalaen. Fælles er dog altid, at indsættelsen af en midlertidig manager er en god ide, og vil i det store billede gavne virksomheden.

Blandt de mange åbenlyse fordele ved interim management kan nævnes, at det først og fremmest kan være afgrænset, men ikke behøver at være det. Hvis en manager løser sin opgave og virksomheden ikke længere har brug for rollen, vil samarbejdet afsluttes som aftalt. Men hvis det viser sig at fungere godt som en længerevarende eller måske endda permanent løsning, kan aftalen altid justeres.

Interim management fra Nextt tilbyder altid specialiserede ledere med lang erfaring og som går målrettet på opgaven. De er målorienterede og måler deres succes på virksomhedens succes.