Her er 5 personalegoder, der kan holde på de ansatte

Hvordan får din virksomhed de bedste ansatte ind – og hvordan beholder virksomheden de allerbedste ansatte? Første prioritet er selvfølgelig lønnen og kvaliteten af arbejdet. Herefter kommer beliggenhed og trivslen på arbejdspladsen. Sidstnævnte drejer sig om at have en god tone på arbejdspladsen og have stærke personalegode, som de ansatte faktisk er glade for. Det hjælper jer med at holde på de ansatte, at personalegoder er en fast del af hverdagen.

En skøn start på dagen

Et overset personalegode er kaffe. Den er overset, fordi den er en selvfølge. Ingen arbejdsplads fungerer uden en kaffemaskine. Men kaffe til kontoret er ikke bare kaffe til kontoret. Der er lige så stor forskel på kaffe, som der er på mennesker. Den gode kaffe gør de ansatte glade – den dårlige giver sure miner og irritation. En god kop kaffe giver en fantastisk start på dagen – og den holder på dine ansatte.

Varm og nærende mad i pausen

Fra kaffepause til spisepause. En lækker kantineordning er også et fantastisk personalegode – så længe der faktisk er noget til alle. Der skal rammes en smule bredt med salater, varme retter, rugbrød m.m. Er der penge til en god og sund madordning, vil dine ansatte takke dig for det med godt arbejde.

Ikke flere parkeringsproblemer

Dårlig kaffe og ingen parkering – det er virkelig en kombination, som giver en dårlig morgen og en sur ansat. Der skal selvfølgelig være mulighed for parkering til de ansatte, også selvom I befinder jer i en storby. Det gør det sjovere for de ansatte samt for kunder og samarbejdspartnere at møde ind på matriklen.

Omsorg for den fysiske sundhed

Et sundhedstjek er også et godt personalegode. Det samme kan massage være, så der undgås skader i kroppen. Skaderne kan blive dyre. Massage eller et sundhedstjek bliver måske ikke benyttet af de ansatte i deres fritid, så hjælp dem på vej. Det kan hjælpe særligt i produktionen, hvor der løftes og laves hårdt, fysisk arbejde. En skade koster på den ansattes sundhed og på virksomhedens økonomi.

Telefon til erhvervs- og privat brug

Et lidt mere luksuriøst, og det eneste skattepligtige personalegode her på listen, er mobiler til de ansatte. Det koster nemlig for den ansatte, hvis erhvervstelefonen også skal bruges privat, men det giver de ansatte mulighed for at være væsentlig mere mobile i forhold til kundekontakt og kontakt internt. Desuden er det fjollet, hvis den ansatte skal bruge sin private telefon til sit arbejde. Sådan skal det jo helst ikke være.