En kort guide til din businessblog

Blogging

Måske du er ejer af en virksomhed og har gået og spekuleret på, om du skal oprette en businessblog, men er det kun blevet ved tanken? Så er du kommet til det rette sted. Denne artikel er nemlig en kort guide, der fortæller dig, hvordan du kan bruge en businessblog, og hvorfor det er smart at din virksomhed har en – en blog er nemlig et super redskab, hvis du higer efter mere trafik på din virksomheds hjemmeside. Ønsker du at finde endnu mere en inspiration om emnet, samt en udførlig guide, kan du finde det på TEXTA A/S.

Hvad er en businessblog?

En businessblog er direkte oversat en virksomhedsblog. Du kender sikkert de mere personlige blogs på nettet, og en businessblog fungerer på samme måde i din virksomhed, hvor du kan afspejle virksomhedens identitet. Ofte er en businessblog gemt under navne som guider, viden eller inspiration. Det betyder også, at de blogindlæg, som du kan skrive, kan handle om, hvad din virksomhed udbyder, cases, hvor din virksomhed har været problemløser, samt andre generelle tips og tricks inden for din virksomheds område.

Fang din læser fra første overskrift

Når du skal skrive et blogindlæg til din businessblog, er det vigtigt, at du fanger læseren allerede i overskriften. Du skal dog for alt i verden undgå clickbait, da det får dig til at fremstå useriøs og utroværdig. Heldigvis er der mange andre måder, hvorpå du kan fange din læsers opmærksomhed. Under din første overskrift skal du nemlig have din indledning, der indfanger læserne og giver dem lyst til at investere tid i dit blogindlæg. En god tommelfingerregel er, at din indledning gerne skal tage over ti sekunder at læse. Derudover er det en god idé, hvis du ser din indledning som bagsiden af en bog eller en trailer til en film – altså en kort, lille bid, der fortæller lidt om blogindlægget, og hvorfor det er relevant for læseren, dog uden at give alle hovedpointerne allerede i indledningen.

I selve opbygningen af blogindlægget skal du sørge for, at det er nemt at læse for læseren. Det vil sige, at du foruden en overskrift også skal have nogle underoverskrifter, så læseren kan skimme sig gennem indlægget. Det er vigtigt, at dine overskrifter og underoverskrifter er spændende og skarpe, da vi ofte kun læser overskrifterne på længere blogindlæg. Du kan med fordel også dele dine tekster i små, overskuelige rubrikker og skifte linje, når du påbegynder et nyt emne eller tema i indlægget.

Hvorfor er det vigtigt for dig at have en businessblog?

Måske du tænker at blogs er noget, der tilhører bloggere og instagrammere, men sådan er det ikke helt længere. Din virksomhed kan nemlig også have glæde af at have en blog. Med en businessblog kan du nemlig være med til at skabe mere trafik, flere besøgende og mere opmærksomhed på din hjemmeside. Du kan skrive blogindlæg om din virksomhedsidentitet, hvor læseren har mulighed for at lære dig at kende. Dette kan skabe større netværksmuligheder og chancer for samarbejde med andre virksomheder. Derudover kan en businessblog være god til at tiltrække kunder, da de nemt kan overskue din virksomheds budskab. Med andre ord kan du næsten ikke gå galt i byen, hvis du opretter en businessblog.