Det kan du bruge en tekstforfatter til
12/08/2022

Det kan du bruge en tekstforfatter til
12/08/2022
Når du forestiller dig en tekstforfatter, ser du måske en kunstner-agtig type, som sidder på caféer og sipper Latte med en overfyldt notesbog på bordet og et fjernt blik i øjnene. Eller du ser måske en effektiv business-karakter, der sidder på et fælleskontor og hamrer afsted på tastaturet. Ingen af delene er helt forkerte - eller helt rigtige.
Et arbejdsliv som tekstforfatter kan se meget forskelligt ud, men det indeholder typisk nogle af følgende opgaver:
- Research til tekster
- Søgeordsanalyse
- Tekstforfatning
- Redigering og korrektur
- Effektmåling og optimering
Hvad kan en tekstforfatter?
En tekstforfatter skriver professionelle reklametekster. Kort fortalt. Typiske eksempler på reklametekster kunne være:- Produkt- eller kategoritekster på en webshop
- Annoncetekster på sociale medier, på Google og i avisen
- Pressemeddelelser
- Tekster på en hjemmeside
- Blogindlæg eller artikler
- Nyhedsmails