Caféborde til mange formål

Caféborde til mange formål
Kunne du godt tænke dig en lille oase hjemme på terrassen lidt væk fra det store havebord? Et havebord er praktisk i mange sammenhænge og giver for eksempel god mening, hvis familien kommer til aftensmad, og I gerne vil sidde udenfor, eller hvis I sidder samlet om et brætspil. Så er det rigtig rart med meget plads. Til gengæld føles det måske ikke altid så hyggeligt og frit at sidde i store havemøbler, der ligesom er låst fast til sin plads.
Med et cafébord kan I ændre det. Bordet kan nemt sættes i den anden ende af terrassen sammen med et par stole i lette materialer og minimalistisk design, så det hverken virker tungt eller klodset. Med et sådant bord kan I sagtens sidde og nyde et glas juice eller spille kort på. Samtidig sidder I måske med siden til haven, så I hele tiden kan se både hinanden og hvad der foregår på græsplænen.
Caféborde … på caféer!
Caféborde kan naturligvis også bruges andre steder end i privaten, som det egentlig også ligger lidt i navnet. Er du erhvervsdrivende og har en café eller restaurant kørende, kan du med fordel overveje, om ikke udendørsarealerne skal have gavn af en flok borde. Her kan der sagtens serveres kaffe eller andre drikkevarer, og det er heller ikke et problem at servere to tallerkener med mad på. Det er der fint plads til.
I en restaurant er der formentlig et gennemgående tema for indretningen, og I kan derfor også selv være med til at sammensætte forskellige stel eller ben med diverse typer bordplader hos Zederkof. Der er altså enorm frihed i valget, så I kan finde noget, der er helt perfekt. Det handler bare om at komme i gang med at kigge, og måske eventuelt prøve at tegne udendørsarealerne op, så I kan se, hvor mange borde I egentlig har plads til.